Den politiske samtale blomstrer på sociale medier. Men den grove tone kan stå i vejen for konstruktiv dialog og demokratisk udvikling, mener kommunalpolitikere fra Frederikssund Kommune.
I takt med at sociale medier i stigende grad åbner op for politiske debatter via grupper og fora, bliver tonen mellem debattørerne hårdere.
Selvom de udvidede muligheder for samtale gennem diverse platforme, kan være med til at styrke demokratiets slagkraft, så nytter det ikke noget, hvis debattens egentlige formål er ukontrollérbar på grund af unødigt grimt sprogbrug. Sådan mener byrådsmedlemmerne Charlotte Drue og Susanne Bettina Jørgensen fra Frederikssund Kommune.
Den hårde tone skræmmer politikerne væk
Det er kommunalpolitikeren fra Liberal Alliance Charlotte Drue og socialdemokraten Susanne Bettina Jørgensens generelle opfattelse, at debatten på de sociale medier hurtigt stikker af, og generelt er præget af en negativ tone.
Dette går i sidste ende ud over politikernes mål om at forstå borgernes behov og handle ud fra de ønsker, de råber højt om på diverse platforme. Den ukonstruktive debat er nemlig direkte demotiverende og uoverskuelig at følge med i, mener Charlotte Drue.
Hun finder det ærgerligt, fordi hun rigtig gerne vil lytte til borgerne gennem debatforummer på sociale medier, da de netop herigennem har fået et talerør, så de sammen kan komme frem til nogle fælles løsninger.
”Jeg er jo ikke klogere end de papirer, jeg får af forvaltningen, så derfor er det jo også megavigtigt, at man hører, hvordan tingene er ude i samfundet fra borgernes side,” siger Charlotte Drue og tilføjer:
”Men jeg bliver også ramt af, at der er nogen, der simpelthen får tingene til at stikke fuldstændig af. Og så taber jeg overskuddet.”
Mens Charlotte Drue stadig forsøger at se igennem den negative sprogmur og har håb for, at det en dag bliver bedre, så har Susanne Bettina Jørgensen ikke længere behov for at hente input fra borgerne på sociale medier.
”Det er meget sjældent, at der er noget i de grupper, som er rigtig sagligt,” siger Susanne Bettina Jørgensen.
Derfor befinder hun sig ikke på de sociale medier, når hun skal orientere sig i, hvad der skal indføres i kommunalpolitikken.
Kan demokratiet overleve den frie debat?
Spørgsmålet er, om det i sidste ende påvirker demokratiet i en negativ retning, at folk ikke kan debattere konstruktivt på de sociale medier, og at politikere mister modet for at følge med.
Charlotte Drue og Susanne Bettina Jørgensen er ikke i tvivl om, at den online debat er med til overordnet set at styrke demokratiet, fordi de er tættere på vælgerne, og vælgerne er tættere på dem som politikere.
”Der er kortere vej mellem borgere og politikere i dag, fordi disse platforme giver så mange muligheder,” siger Charlotte Drue.
Men fordi der er tendens til, at borgerne kan skrive og læse, hvad de har lyst til i dag uden at tage stilling til, om informationerne er korrekte, kan det også være en ulempe for demokratiets fremgang.
”I dag er det jo helt fordomsfrit at skrive, hvad som helst, om hvem som helst. Det kan generelt være svært at dele fakta på de sociale medier, fordi der er nogen derude, som mener, de har sandheden, selvom det ikke altid er tilfældet,” siger Susanne Bettina Jørgensen.
Men ifølge Charlotte Drue gælder disse opfordringer ikke kun for borgerne. Politikerne selv skal også være bedre til ikke at kaste med mudder: ”Hvis nu politikerne også lod være med at kalde hinanden alt muligt, og vi fortalte vores bagland og medlemmer, at man skal opføre sig ordentligt, så kunne det smitte lidt af på samfundet. Vi behøver ikke alle være enige, men vi når det bedste resultat sammen, hvis vi kan have en konstruktiv dialog.”